Kan lagerstyringen slås fra på en enkelt vare?
Normalt vil du have slået lagerstyringen til på dine varer i shoppen - så der aldrig kan købes flere stk. af en vare end du har på lager.
Hvis du har varer som du får suppleret af jævnligt kan du dog godt have interesse i at sælge varerne selvom de ikke fysisk er på dit lager - netop fordi du ved varerne snart kommer på lager igen.
Eller du sælger varer som bliver leveret direkte fra din leverandør til din kunde.
Under hver enkelt vare kan du markere hvordan lagerstyringen på denne vare skal foregå.
Hvis du sætter et hak af i "Lagerstyring" har du en almindelig lagerstyring på din vare. Dvs. at er der ikke flere stk. på lager skjules varen i shoppen og kan ikke købes. Sætter du ikke et hak betyder det at du har et ubegrænset antal af denne vare og lagertallet tæller ikke ned. Det gør du f.eks. hvis varen sendes direkte fra en leverandør. Se 1.
Ikke alle shops har følgende funktioner tilknyttet
Ønsker du generelt at vise udsolgte varer på din shop skal du under "Webshop settings" klikke af i "Vis udsolgte".
Hvis du ønsker at sælge varer selvom du ikke har flere på lager klikker du af under "Blivende vare". Se 2. Der vil være taget højde for det i dit design med ex. et "Denne vare er udsolgt" på varekortet i frontend. Lagerstyringen skal være slået til på varen.
Bestillingsvarer er varer som bliver bestilt hos en leverandør efterhånden som de købes hos dig. Disse varer vil der normalt være en længere leveringstid på og dette har designet også taget hensyn til i forhold til hvilke tekster der vises osv. Se 3.
|